Vi holder lukket fra den 30. Marts til og med 6. April.

Kiropraktor

Helle Danhøj

Jeg hedder Helle Danhøj, er født i 1962, og har praktiseret siden 1991.

Jeg er uddannet på Anglo-European College of Chiropractic i England, autoriseret af Sundhedsstyrelsen og medlem af Dansk Kiropraktor-Forening.

Jeg har arbejdet 2 år i Norwich, England, 6 år i Stenløse og 3 år i Solrød Strand før jeg etablerede klinikken i Greve i 2003. Jeg har således omfattende erfaring fra diverse ansættelser samt naturligvis fra egen klinik.

Jeg bor nu i Sorø med min mand Jesper – og hunden Monty. Vi har tilsammen fire voksne børn.

Jeg deltager ofte på efteruddannelse i såvel ind- som udland. Jeg har fokus på nye behandlingsmetoder og forskning, der kan komme mine patienter til gode.

Jeg benytter mig af NeuroImpuls Protrcrol NIP- metoden. Hvilket er en neurologisk tilgang til undersøgelse og behandling – uden knæk.

Rie Lou Jørgensen

Jeg er født i 1995, og er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i Odense i 2022. Bor i Solrød med min mand Anders og vores søn Cornelius.

Jeg har taget min turnusuddannelse i Køge, hvor jeg efterfølgende arbejdede i to år. Jeg begyndte at arbejde i Greve Kiropraktisk Klinik i August 2025.

Udover den 5-årige kandidatuddannelse og 1-årige turnusuddannelse har jeg været på flere efteruddannelseskurser bl.a. i spædbarnskiropraktik, da jeg har en stor passion for netop denne gruppe patienter.

I mit virke som kiropraktor gør jeg brug af teknikker som triggerpunktsbehandling, led-manipulationer, dryneedling (akupunktur), Muskel Energi Teknik (MET), øvelsesterapi og vejledning i ergonomi. 

Jeg behandler hele paletten fra 0 – 120 årige, og jeg forsøger altid at imødekomme mennesker og deres problematikker med ydmyghed og venlighed. Jeg er ikke bleg for at indrømme, når problematikken ikke er kiropraktisk relevant, og jeg vil gerne hjælpe så vidt det er muligt med at finde det rette behandlingstiltag.

Jeg har erfaring indenfor en bred vifte af biomekaniske problematikker heraf særligt lumbal nerverodspåvirkning (diskusprolaps og spinalstenose) samt cervikal nerverodspåvirkninger, da regionen har udarbejdet pakkeforløb der kommer jer til gavn for netop disse problematikker. Jeg behandler også de mere uspecifikke rygener såsom hold i ryggen og discogene smerter. Derudover har jeg erfaring indenfor hovedpineproblematikker, kæbe-, albue-, knæ-, ankelproblematikker og hvis du er bange for manipulationsbehandling, så lad os få en snak om det, det er langt fra det eneste vi kan.

Rie er på barsel til primo 2027

Tobias

Som kiropraktor lægger jeg vægt på, at du får en grundig udredning og forståelig information om din tilstand og dine behandlingsmuligheder. Derefter lægger vi sammen en plan for, hvordan vi kommer videre.

Planen kan indeholde manuel behandling, træning, vejledning i egen håndtering eller andre tiltag – afhængigt af dine behov og præferencer. Hvis du har symptomer, der kræver behandling et andet sted i systemet, sørger jeg naturligvis for at henvise dig videre.

For mig er det vigtigt at holde mig opdateret på ny forskning, og jeg deltager regelmæssigt i efteruddannelse inden for forskellige emner. Det gør jeg for at sikre, at den information og behandling, jeg tilbyder, bygger på den bedst tilgængelige viden.

Jeg behandler patienter med både nyopståede og længerevarende problematikker i hele bevægeapparatet, men har særlig kompetence inden for svimmelhed, længerevarende smerter og behandling af ældre.